Battambang, Cambodja

Sidste stop i Cambodja og et dejligt et af slagsen. Vi ankom midt på dagen og fandt hurtigt noget middagsmad og brugte resten af dagen på hostelets hyggelige tag terrasse, med hængekøjer. Dagen efter havde vi booket en tuktuk, til at køre os rundt til forskellige sights i området. Det var en lang dag, der bla. Bød på et par templer (selvfølgelig), killing cave, en tur med et bambus tog og et visit på en krokodille farm. Dagen sluttede af ved en grotte, hvor det skulle være muligt at se over 2 millioner flagermus forlade grotten, for at finde føde, hvilket var ret sejt. 

                                       

                                                       Phnom sampeau tempel

          

   Killing cave, forfærdelig nok var det her Khmer rouge henrettede folk, ved at smide dem ned i grotten

       

     Topfart 35 km/t hvilket føltes hurtigere end det var. Især efter de to forreste hjul pludselig røg af og                         .                    vognen så kørte direkte på skinner (vores charfør så skrægslagen ud)

      

                               Krokodille farm. Ungen er kun et par dage gammel

                                            

                                  Flangermus forlader grotten hver dag lige før sol nedgang

Den sidste dag var ren afslapning. Vi stod stille op og gik ud og lejede os ind i et hotels pool og Jakob gik en tur op i deres træningscenter. En dejlig dag, før vi skulle krydse grænsen til Thailand, en tur der skulle vise sig at blive lidt længere, end de 6 timer de havde lovet.

         

                                                                Der nydes ved poolen

Siem Reap, Cambodja

Næste stop på ruten var Siem Reap, som er hjemsted for Angkor Wat templerne. Byen var meget turistet, men super hyggelig og fyldt med barer og restauranter. Særligt Pub Street var en hyggelig gade, som endda var blevet pyntet op til fodbold VM. Vi brugte vores første dag på at siller rundt i gaderne og fik os en gang fodmassage. 

Pub Street

Siem Reap night market

Det var hyggeligt langs med floden

Deep Fried Tarantula - AD!

Den følgende dag lejede vi igen en tuk tuk kører til at køre os ud til de forskellige templer vi gerne ville se. Vi startede ved Angkor Wat, som er verdens første tempel. Her kom vi ud allerede inden sol opgang, da vi havde ladet os fortælle at der skulle være den smukkeste sol opgang fra bag ved templet. Desværre slap der ikke en sol stråle igennem de tætte skyer og pludselig var det bare lyst uden at solen havde kastet så meget som en enkelt stråle over Angkor Wat. Det var ærgeligt, men templet var nu meget flot alligevel. Herefter fortsatte vi til området Angkor Thom, hvor templet Bayon ligger. Templet er dekoreret med 216 smilende ansigter og er megetflotog imponerende og anderledes i forholdtil de andre templer. Så gik turen til Preah Khan templet, som var et tempel med lange korridorer og smukke udhygninger i stenen. Efter det fortsatte vi til Ta Prohm teplet, som var lidt specielt fordi der var kæmpe store trærødder, som nogle steder havde vokset sig ned over templet. Her blev Tomb Raider også optaget. Det var virkelig et imponerende tempel. Til sidst sluttede vi af ved Sra Sang, som også var et fint tempel, men på dette tidspunkt var det hele begyndt at ligne hinanden lidt, så vi var glade for vores beslutning om kun at bruge en dag i Ankor Wat. 

Angkor Wat inden solopgang

Angkor Wat

Angkor War

Angkor Wat

Angkor Wat

Angkor Wat

Bayon

Bayon

Bayon

Bayon

Preah Khan

Preah Khan

Preah Khan

Preah Khan

Ta Prohm

Ta Prohm

Ta Prohm

Ta Prohm

Sra Sang

Sra Sang

Vores sidste dag i Siem Reap, brugte vi hele dagen ved en swimming pool vi lejede os ind ved og det var helt fantastisk.

Afslapning i poolen

Sihanoukville, Cambodja

   Vi har været et par dage foran programmet et stykke tid, så det tænkte vi var på tide at udnytte. Derfor valgte vi at køre sydpå og tage et ekstra stop i Sihanoukville, som ellers ikke var meningen. Sihanoukville er der hvor turister tager til, når de har fået nok af varmen i de travle byer og trænger til at dase ved de kilometer lange hvide sandstrande og nyde den mere "laid back" atmosfære.

Vi ankom i sillende regn og fik at vide, at det havde regnet de sidste tre dage og at der først var opklaring påvej om et par dage. Det skulle hurtig vise sig at heldet var på vores side, for inden vi fik checket ind og pakket ud, kom solen frem fra skyerne og vi så ikke mere til regnen.

Resten af dagen brugte vi på at udforske den hyggelige lille kyst by og langs stranden, Occheuteal Beach, som er fyldt med små hyggelige barer og spisesteder. 

Dagen efter stod på dasen på stranden - Sokha Beach - noget vi virkelig trængte til og igen fandt vi en hyggelig cafe hvor vi spiste aftensmad, inden vi pakkede vores ting, så vi var klar til afgang mod Siem Reap om aftene med luksus natbus, som ifl. reklame skiltet skulle have wifi, toilet og tv. Som tidliger erfaret, satte vi dog ikke forventningerne for højt og vi var da også bare tilfredse med et lagen, en pude og okay ben plads.

       

                       Vejret var ikke som vi havde håbet da vi ankom, men det klarede op

        

                                            Nyder tilværelsen i en af de mange barer

        

                                                                Så gik solen ned

        

                                                                    Dejlig blå himmel 

        

                                                                Og sand mellem tæerne

Det var et kort, men dejligt og tiltrængt afbræk fra vores travle hverdag, så nu er vi klar til at udforske templer ved Angor Wat.

Phnom Penh, Cambodja

Efter en temmelig smertefri tur over grænsen hvor kun en enkelt vietnameser skulle bestikkes, ramte vi Phnom Penh ved middagstid og gik ud og kiggede os omkring i byen. Vi var blandt andet en tur forbi Royal Palace og Nationalmuseet. Ellers gik vi en tur langs vandet og sugede lidt af det hyggelige cafe liv til os og Lærke joinede endda ind i en aerobic time. 

Grænsen til Cambodja

Royal Palace

National museet

Gåtur langs vandet

Lærke dyrker aerobic

Den følgende dag stod i død og ødelæggelsens navn. Vi lejede en tuk tuk kører for en dag og startede med et besøg på Tuol Sieng Museet. Museet var i sin tid en high school, men da Pol Pot og Khmer Rouge i 1975 overtog magten i Cambodia, forvandledes skolen til et fængsel, S-21 - et fængsel hvor kun 7 ud af 17.000 fanger overlevede fra 1975-1978. Khmer Rouge var så sikre på deres overbevisning omkring landets fremtid at intet blev gemt væk. Alt blev dokumenteret og alt kan derfor idag ses på museet, som er fyldt med sort-hvide billeder af fanger, som er døde - hver og en. Der er også før og efter billeder af torturerede fanger. Pol Pot og Khmer Rouge var af den overbevisning at Cambodja skulle være et selvstændigt og selvforsynende land med ligestilling. Måden det skulle ske på, var blandt andet at produktionen af ris skulle tredobles, dog uden nogle nye hjælpemidler eller metoder. Alle intellektuelle, folk med uddannelse, folk som lignede nogle med uddannelse, folk med relation til Cambodjas tidligere regering, homoseksuelle, udlændinge, handicappede og troende, blev betragtet som en trussel mod overbevisningen og mod regeringen og skulle derfor udryddes. Blev der vurderet at de havde brugbare informationer, blev de først sendt i fængsler, som S-21, for at blive tortureret, inden de blev henrettet. Alle blev sendt væk fra byerne og ud på landet, hvor de skulle arbejde under slave agtige forhol med landbrug. På vej ud af byem blev folk bedt om at nedskrive deres livshistorier og de højtuddannede og andre der var en trussel, blev snydt til at tro at styret havde brug for dem, blot for at blive ført i fængsel eller til et sted, hvor de blev henrettet. Mange arbejdede også sig selv ihjel på grund af de høje krav til ris produktionen. På museet kan man stadig se tortur rummene, tortur instrumenterne og fange cellerne og man kan læse de overlendes historier, samt de dødes biografier. Stedet var enormt spændende, men samtidig sindssygt skræmmende. Det er slet ikke til at forstå at alt det er sket og så for så kort tid siden. Vi undrede os meget over hvordan det kunne få lov at foregå uden indblanding fra omverdenen, men har senere fundet ud af at landets grænser var lukket af med landminer, alt international telefoni var afbrudt og meget af Khmer Rouges praksis foregik i det skjulte dækket ind under aliaser og løgne til befolkningen. 

I museet er det forbudt at grine, men det er absolut ikke nødvendigt at sætte skilte op, da der bestemt ikke er noget at grine af. 

Et af de mange tortur kamre i S-21

Nogle af de mange nu afdøde fangers ansigter

Biografier på nogle af de nu afdøde fanger

Nogle af de mange fangehuller, som blev bygget op i hvad der engang har været klasseværelser

Flere fangehuller

Sådan sov de "not important" fanger

Hegnet er blevet sat op for at forhindre folk i at begå selvmord

Det gamle S-21 fængsel

Efter museet fortsatte vi til, omend man ikke skulle tro det var muligt, et endnu mere uhyggeligt sted, nemlig Choeung Ek Killing Fields. Netop denne killing field er meget tæt forbundet med S-21 fængslet, da det var her de 17.000 torturerede fanger blev kørt hen, når man ikke længere mente at man kunne få noget nyttigt ud af dem. I nattens mulm og mørke, fik fangerne at vide at de skulle overflyttes til et andet fængsel, fik bind for øjnene og blev kørt afsted mod Choeung Ek. Her ventede den sikre død. Her ventede bødler på at slå fangerne ihjel, men ikke før at alle var talt op og redegjort for, så man var sikker på at ingen var sluppet væk under transporten. Henrettelserne skulle være hurtige, men billige og ingen blev derfor skudt, da kugler var dyre. I stedet fik de fleste skåret halsen over - nogle endda med takkerne fra en bambus palme, da det var et billigt våben, som var lige ved hånden. Herefter blev ligene skubbet ned i en af de mange grave på stedet. For at stedet ikke skulle tiltrække sig opmærksomhed, blev der hver aften, fra højttalere, som var hængt op i et træ, spillet meget højt musik - propeganda musik, for at overdøve skrigene fra de mange henrettelser. Der blev også henrettet børn og endda spædbørn på stedet, for som Pol Pot siger: "there is no gain to keep them and they might take revenge on you". Den hurtigste og mest effektive måde at slå spædbørnene ihjel på, var ved at holde dem i benene og så hamre deres hoved ind i et træ. Herefter blev de kastet over i en grav tæt på. Et andet berømt Pol Pot citat er: "better to kill an innincent than to spare an enemy" og det siger ikke så lidt om hans syge tankegang. Det sidste år, hvor khmer rouge var ved magten, blev der i gennemsnit dræbt 100 mennesker om dagen - alene på Choeung Ek Killing Fields. 

Her stod træhytten, hvor fangerne måtte sidde og vente på deres henrettelse

En af de mange grave på stedet

Folk hænger armbånd for at vise deres respekt og sorg over fangerne

Man kan stadig se rester af tøj og knogler i jorden

Killing Fields - mange af gravene har fået lov at stå urørte hen

Træet der blev brugt til at slå spædbørn ihjel

Masser af knogler samlet og sorteret efter alder og køn

Memorial Stupa, hvor nogle af de mange knogler man har fundet bliver opbevaret

Pol Pot er aldrig blevet dømt for alle sine ugerninger mod det cambodjanske folk. Han døde som 73-årig, godt nok i husarrest, men som en lykkelig mand med kone nummer 3. Den øvrige ledelse i khmer rouge blev anholdt i 2007 og sidder stadig fængslet, sigtet for en masse grusomheder, men ingen dom er faldet for nogen af de ansvarlige. Under Pol Pot og khmer rouges fire årige brutale styre, døde 2 millioner cambodjanere. 

Phnom Penh har været en meget spændende og lærerig by for os at være i, men samtidig også helt forfærdelig, da vi er kommet helt tæt på historien og de mange grusomheder, som er foregået i Cambodja.