fredag den 12. september 2014

Allersidste blog indlæg

Da det idag er vores allersidste dag sammen i Asien, så er det også blevet tid for vores allersidste blog indlæg. Vi har nydt 7 1/2 måneder sammen:

- i 12 forskellige asiatiske lande
- og 67 forskellige byer
- Vi har tilbagelagt 12.473 km i fugleperspektiv bestående af
- 50 timer i tog
- 40 timer i fly
- 36 timer på båd 
- 333 timer i bus/bil
- Alt i alt 538 transport timer, svarede til 23 døgn
- Vi har haft 79 forskellige "hjem" i løbet af vores tur
- og vi tør slet ikke regne ud hvor mange penge vi har brugt på hævegebyrer og vand

Alt i alt har vi haft en pisse fantastisk tur og der er absolut intet, som vi vil gøre om! 


Kort over vores tur, hvor man kan se vores rute fra start til slut


Slut med backpacker livet for denne gang - både trist og dejligt



Kuta, Bali, Indonesien

Efter en god uge med Gili øerne, tog vi videre til mere strand på Bali.
Vi havde opgraderet vores overnatninger fra hostel til hotel, for nu skulle livet nydes. Det viste sig dog at vi havde været lidt for nærige og hotellet stemte ikke helt overens med billederne, så vi var ikke helt tilfredse da vi kom frem. Men hvad fanden, Det skulle være vores sidste stop og den stod på total afslapning. Kuta er meget turistet og minder enlig lidt om en tur til Alanya. Bali er Australiernes ferie sted og de var over alt. Stranden er lavet til surfing og er hovedsagligt grunden til de mange Australiere og deres elskede surf bræt.
Vi mødtes med to venner vi mødte i Cameron Highland og fejrede Vickys fødselsdag sammen med hende og Ea. 


Os sammen med fødselsdagsbarnet Vicky

Næste morgen stod den på tømmermænd, et mistet dankort og lidt shopping. Eller måske faktisk mere end lidt shopping, men nå, turen er jo også snart til ende. 


Discovery shopping center

De efterfølgende dage gik på stranden, hvor det sidste farve skulle plejes og tiden nydes inden det er tilbage til hverdagen, eller en form for den i hvert fald. 


Kuta beach


Selvfølgelig var der surfere overalt


Det var et smukt syn ved solnedgang

Næste dag havde vi booket en dykker tur, op til et berømt vrag, fra anden verdenskrig.
Turen op til Tulemban, hvor vraget ligger, endte med at blive en hel dags tur. Vi har været vant til bare at skulle gå ned til vandet og sejle ud, men den her dag måtte vi sidde i en bus tre timer hver vej, inden vi kunne dykke vores to dyk. Vraget var meget medtaget, men man kunne godt forstille sig at det engang var et stort krigsskib. Alt i alt to meget gode dyk, med masser af større fisk og vi kom endda ind i vraget på det sidste dyk.


Dykker klar


Selfie med det nye Go Pro (ups)


Vi fik lov at svømme både omkring, imellem og ind i vraget


Der var mange store fisk på disse dyk

Vores sidste to dage er gået med stille og rolig afslapning og lidt shopping rundt i Kutas hyggelige gader mens vi har forsøgt at begribe at det virkelig er ved at være slut på vores tur rundt i Asien.


En af de mange souvenirs shops


Kutas hyggelige gader


Der er selvfølgelig surfer butikker overalt

I aften går turen til lufthavnen, hvor vores veje skilles - Lærke rejser til Danmark og Jakob og Julie rejser til Australien. Det er en underlig fornemmelse at skulle skilles efter så længe, men vi glæder os alle til det næste, der står på vores programmer. 

mandag den 8. september 2014

Gili øerne, Indonesien

Gili øerne består af tre mindre øer, som ligger lige udenfor Lombok. Øerne er så små, at alt transport foregår med hestevogn og der er ingen biler eller knallerter på øen, hvilket var dejligt at slippe for et stykke tid. Vi havde i alt 8 dage at gøre godt med og besluttede os for at vi ville bo på to af øerne og besøge den tredje. Vi startede med øen tættest på, Gili Meno. Vi fandt en lille bungalow, som bestemt ikke var særlig luksus med squad toilet og ikke lukket mellem loft og væg, men det lå helt ned til stranden og var så hyggeligt. Da vi var kommet af med vores bagage, gik vi en tur hele vejen rundt om øen - en tur der varede cirka halvanden time. Øer var hyggelig, smuk og ikke proppet med turister, hvilket var en glædelig overraskelse. 


Vores hyggelig bungalow


Udendørs toilet


Udsigt fra bungalowen


En af de mange hestevogne på øerne


Solnedgang fra smukke Gili Meno

Den følgende dag bookede vi en båd og sejlede over til Gili Air, som er den mindste af de tre øer og her ville vi bare tage en enkelt dag, hvilket vi fortrød med det samme da vi kom derover og opdagede at også den var skide hyggelig. Man bliver dog lidt træt af at skifte "hjem" hele tiden, så vi besluttede at holde os til planen og nøjedes med at nyde øen den ene dag. Vi gik igen en tur rundt om hele øen og på vejen holdt vi pauser ved de ekstra dejlige steder og fik også startet formiddagen ud med en pina colada, hvorefter vi sluttede eftermiddagen af med en strandtur inden båden sejlede tilbage til Gili Meno. 


Vi nyder lige udsigten ved morgenmaden på Gili Meno


Gili Air


Smuk udsigt på Gili Air


Udsigten blev nydt i fulde drag med en lille drink


Gili Air var sådan en smuk ø

Næste dag stod i dykningens tegn, da Gili øerne er kendt for at være rigtig dykker øer og med god grund. Det vrimler med dive sites lige udenfor øerne med kun et par minutters sejlads til de tætteste og aller maks et kvarters tid til de længst væk. Vi valgte at tage to dyk, selvom dykkene her sælges enkeltvis, men det tog jo ikke lang tid at sejle ind og ud igen. Vi startede ved et dive site kaldet Meno Wall, hvor vi dykkede langs en mur af rev på vores venstre hånd. Det var sindsygt klart og sindsygt smukt dernede. Desværre svigtede vores kamera halvvejs gennem dykket og var skyld i at vi ikke fik et billede af den eagle ray vi så, men vi så den! Vores andet dyk var ved Turtle Heaven og dette dive site har vist ikke fået sit navn uden grund. Det vrimlede bogstavelig talt med skildpadder. Og ikke bare skildpadder også kæmpe stimer af fisk, flot rev og blæksprutter blev det til på dette dyk. 


Sød lille box fish ved Meno Wall


Triggerfish, som heldigvis ikke så sig sur på os


Den flotte mur af koraller, som vi havde fornøjelsen af ved Meno Wall


Skildpadde kommer svømmende forbi ved Turtle Heaven


Gruppebillede med verdens sødeste skildpadde


Rev blæksprutte


Der var masser af flotte lionfish


Endnu en skildpadde

Dagen var en stor succes og selvfølgelig kunne vi ikke lade være med at bestille endnu et dyk den følgende dag. Denne gang gik turen til Sunset Reef, hvor vi igen var vandvittigt heldige og blandt andet fik set to store white tip reef sharks og fire babyer. Det var en vild oplevelse, da hajen cirklede rundt om os og lige tjekkede ud hvad vi var for nogle. Dagens dykker succes blev efterfølgende fejret med øl på stranden. 


White tip reef shark ved Sunset Point


Baby haj, som gemmer sig under nogle koraller


En ål


Sejrsøl på stranden efter at have set alt det under vand, som vi var kommet efter

Den næste dag var det tid til at pakke og komme videre. Denne gang til Gili Trawangan, som heldigvis kun var 15 minutters sejltur væk. Dagen gik med afslapning og lidt kiggen omkring på øen, samt et frisør besøg for Jakob, som var gået hen og blevet helt langhåret. Om aftenen var vi på night marked og spise. Et marked, der bliver holdt hver aften, hvor der er masser af mad boder, som grillede kylling og fisk. Det var vældig hyggeligt og lækkert. 


Night market


Night market

Ellers brugte vi alle vores sidste dage på Gili T på at gå på stranden og dykke og spise grillet mad. Hyggeligt og afslappende. 


Den smukke strand på Gili T

























mandag den 1. september 2014

Lombok, Indonesien

8 timer efter vi tog fra Singapore, landede vi på Lombok. På turen fra Singapore, havde vi en mellemlanding i Jakarta, som lige røvede vores fødder for 3 timers hvile, da deres "visum on arrival" disk drev gæk med os og flyttede fra kø til kø. Vi var på det første fly der landede, men alligevel nåede tre andre fly at lande og alligevel var vi de sidste tre der forlod ankomst hallen. Så husk! Du skal mindst have 4 timer, hvis du har mellem landing i Jakarta. Som et ekstra lille irritations moment, kom vores bagage ikke med fra Jakarta, så det fik vi først dagen efter..
Så var vi ligesom igang og den første dag gik meget stille for sig. Vi fik dagen til at gå med at få købt de vigtigste ting vi manglede fra vores bagage og ellers sad vi på hostellet og ventede på at vores bagage skulle ankomme. Vi nåede også lige et smut ind til Sengiggi by. Ikke den bedste start på Indonesien men mon ikke den tager revance.

                               
                                              Hyggeligt bad, med åben himmel

Den efterfølgene dag gik stille og rolig. Vi tog en bus til Sengiggi beach, hvor vi gik rundt og kiggede lidt boder og fik noget middagsmad, inden vi tog ned på stranden. Det var en dejlig strand, med god snorkling og næsten igen mennesker. På vej hjem fik vi lidt at spise og fik planlagt hvordan vi skulle komme ud til Gili øerne næste dag.

        
                                                                    Sengiggi pier

        
                                                    En enkel Triggerfish blev det til



onsdag den 27. august 2014

Singapore, Singapore

Fra grøn natur, masser af dyr og højt på toppen, var tiden nu inde til endnu en storby, nemlig Singapore.
Med alt alt for trætte ben, humpede vi ned i en taxa og blev kørt helt til døren, så vi kunne sætte os godt til rette og hvile benene. Flyveturen var kun et par timer og gennemtænkt som Singapore er designet, lige så nem er deres offentlig transport. Vi har virkelig nydt deres metro, som gav os hurtig og nem adgang til hele byen. Det betød at vi sparede mange timer og kilometer, som vi har været vant til at spilde, når vi prøver at finde rundt. 
Vi havde 4 overnatninger og det var helt perfekt for os. Der blev brugt en dag på hop on hop off bus, som alle storbyer bør og for det meste har. Byen er smuk og god for turister, på den måde at der er rent, trafikken køre og der er ikke nye byggerier blandt alle de andre skyskrabere. Der er simpelthen ikke plads til flere..

        
                                                     Singapore parlement building

      
                                    Et af de mere ekstra ordinære hoteller vi har set

      
                                            Singapore cricket club i smukke omgivelser

     
                                                           Tempel i China town

                                    
                                                          Kinesisk tempel I China town

            
                                                         Traditionelle huse i Singapore

                                        
                        Kan man ikke komme til palmerne, må palmerne jo komme til dig
.
Santosa island er en lille ø, som man kan gå ud til, via et boardwalk. Øen er fyldt ned forlystelser som universal studio, singapore waterpark og meget andet godt.
Vi havde købt billetter til S.E.A aqurium, som også ligger på øen og det skulle være et af verdens største og hold da op der var fisk i alle former og farver.

        
                                                                       Vi er klar!

       
                                                               Hajer ligger på lur

       
                                                                   Hammerhaj

        
                                                          To kugle runde pigfisk

        
                                                                       Jellyfish

        
                                              Manta ray (kan blive op til 6m i diameter!)

        
                                                                         Elektrisk ål

Den følgende dag blev brugt i havne området som ligger inde i Singapore, hvor man blandt andet også kan finde Garden by the bay, som er noget lignende en tropisk botanisk have. Inden da fik vi lige fløjet lidt med drage, til Singapore Kite festival.

        
                                                          Singapore kite festival

        
                                                             Singapores havnefront

                                        
                                        Her kan Randers regnskov godt pakke sammen
        
       
                    Disse orkider har åbenbart været til udstilling og har vundet nogle priser...

        
                                                  En lille hare mis er ved at spise Julie

        
                                                 Smukke garden by the bay "20m høje træer"

        
                                                                 Singapore by night

        
                                        Aftenen sluttede af med et flot lys show med musik

Den sidste dag gik med det som alle storbyer har budt på. Masser af storcentre og så lige en tur i biffen selvfølgelig.

     
                                                            En sidste is i Singapore

     
                                                         Og en hammer god pizza

Nu glæder vi os til strand og afslapning og kan mærke at vores tur lakker mod enden.